Om kampagnen

Os Der Elsker Viden er en oplysningskampagne, der hjælper studerende med at bruge studiebøger på en lovlig måde. Kampagnen er skabt i samarbejde mellem forfattere, forlag og andre aktører, der alle deler en fælles interesse i at bevare adgangen til viden og sikre respekt for ophavsret.

Formålet er at give studerende de nødvendige redskaber og den viden, der skal til for at kunne skelne mellem lovlig og ulovlig kopiering og deling af studiemateriale. Også undervisere og uddannelsesinstitutioner kan finde materiale, der understøtter formidlingen af ophavsret til de studerende. Kampagnen er tænkt som en positiv håndsrækning – en hjælp til at navigere i en kompleks digital virkelighed og undgå overtrædelser af loven. 

Vi lever i en tid, hvor ulovlig kopiering, fake news og sociale medier udfordrer troværdig og veldokumenteret viden. Nye digitale vaner og platforme gør det ofte uklart, hvilke regler der gælder – især når det handler om køb, deling og brug af studiebøger. Ofte skyldes ulovlig brug ikke ligegyldighed, men manglende kendskab til reglerne. Derfor har kampagnen som sit primære mål at oplyse om, hvad man må – og hvad man ikke må.

Samtidig ønsker Os Der Elsker Viden at bidrage til en kultur, hvor man forstår, at ulovlig kopiering og deling har alvorlige konsekvenser – både for den enkelte og for samfundet som helhed.

Studiebøger – her forstået som alt ophavsretsbeskyttet undervisningsmateriale – spiller en afgørende rolle i formidlingen af saglig, redigeret og gennemarbejdet viden. Hvis den ulovlige brug fortsætter, risikerer vi, at disse bøger forsvinder. Kun ved at bruge dem lovligt, kan vi sikre deres fremtid.

 

Kontakt

Har du spørgsmål, så skriv til os på: mail@rettighedsalliancen.dk

Hovedresultater for undersøgelse af studerendes anskaffelse af digitale studiebøger

af disse brugere angiver, at de har anskaffet sig mindst én digital studiebog på ulovlig vis.

Hovedresultater for undersøgelse af studerendes anskaffelse af digitale studiebøger

af de studerende angiver at være blevet informeret om regler vedrørende deling af digitale studiebøger på deres uddannelsesinstitution.

Hovedresultater for undersøgelse af studerendes anskaffelse af digitale studiebøger

af alle studerende finder det acceptabelt, hvis en studerende deler en digital studiebog med venner eller medstuderende.

Hovedresultater for undersøgelse af studerendes anskaffelse af digitale studiebøger

af de studerende er ikke vidende om, at det er ulovligt at uploade digitale studiebøger til en chatbot.

Vi støtter kampagnen