For institutioner og undervisere

Svar: Ophavsretten beskytter litterære og kunstneriske værker, der opfylder originalitetskravet. Dette gælder blandt andet studiebøger, men omfatter selvfølgelig forskellige typer af værker, som fx nyhedsartikler, forskningsartikler, billeder, noder, fotografier og meget mere. Derfor er det naturligvis ikke begrænset til lærebøger, men ét vigtigt eksempel herpå.

Svar: I forhold til ophavsretten, er det den indledende upload til f.eks. Copilot, hvormed der skabes en kopi af værket, der udgør en digital kopiering, som er omfattet af rettighedshaverens enerettigheder. Uanset om Microsoft får adgang til den kopi, kan Copilot ikke interagere med en fil, medmindre der skabes en kopi hertil, som er separat fra kopien i f.eks. OneDrive. Begrundelsen for at denne digitale kopiering ikke er lovlig, er blandt andet fordi undtagelserne om eksemplarfremstilling til privat brug og tekst- og datamining ikke finder anvendelse, ligesom aftalelicensen ikke dækker området på nuværende tidspunkt.

Svar: Hvis der i forbindelse med brugen af Copilot i ens værktøjer, sker en kopiering af ophavsretlig beskyttet materiale, idet Copilot tilgår den, vil der være tale om digital kopiering, som der skal være tilladelse til fra rettighedshaverne. Copilot 365 kan f.eks. bruges til at lave PowerPoint slides på baggrund af en Word-fil. Hvis denne Word-fil indeholder beskyttet materiale eller er en studiebog, vil der være tale om digital kopiering, som ikke er tilladt.

Svar: Der vil i forbindelse med anvendelsen af et beskyttet værk i en lokal sprogmodel, ske en kopiering af værket, idet man uploader det til sprogmodellen. Denne kopiering er omfattet af enerettighederne, som tilkommer rettighedshaveren af værket. Undtagelsen for eksemplarfremstilling til privatbrug tillader ikke at dette sker som led i arbejds- og undervisningssammenhæng, ligesom aftalelicensen heller ikke finder anvendelse herpå på nuværende tidspunkt.

Svar: Når man prompter en chatbot, er det ikke tilladt at prompte med beskyttet materiale eller forsøge at få en chatbot til at genskabe beskyttet materiale, medmindre der specifikt er givet tilladelse hertil. Dette kan ske ved både at prompte specifikt for at genskabe noget, der er beskyttet, eller via en søgefunktion, der tilgår beskyttet materiale på nettet.

At værker ligger offentligt tilgængelige på internettet betyder ikke, at man frit må anvende det i alle sammenhænge. Det kræver tilladelse fra rettighedshaveren, hvis en chatbot skal tilgå beskyttet materiale og gengive eller opsummere dette.

En undtagelse til dette er, at der også ligger en masse data, som ikke er beskyttet af ophavsretten fx love og administrative forskrifter. Herudover kan rene fakta og definitioner også anvendes, da de ikke opfylder originalitetskravet. Ligeledes vil værker, hvis ophavsperson er død for mere end 70 år siden, være tilladt at bruge. Årsrapporter og andre rapporter vil ofte også være tilladte at anvende.

Output: Hvis man skaber noget på baggrund af et værk, som man ikke har fået tilladelse til at uploade og udnytte, vil det være i strid med ophavsretten. Ligeledes vil et output kunne have beskyttede elementer i sig fra værker, som AI-modellen er trænet på. Det er derfor vigtigt, at man ikke forsøger at genskabe beskyttede værker i sit output, da det vil være en krænkelse af ophavsretsloven.

Svar: I denne terminologi betyder offentligt data alt materiale, der er tilgængeligt på internettet, og som en bruger kan gå ind og læse – det kunne fx være på Politikens hjemmeside eller lignende. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det er ‘frit’ data, som bare kan kopieres og deles, da det kan være beskyttet af ophavsretten. Offentlige data er altså ikke nødvendigvis til fri afbenyttelse, men kan i et vist omfang bruges i undervisning i henhold til aftaler med Tekst og Node og andre Copydan-foreninger. Denne tilladelse gør det dog stadig ikke lovligt at kopiere offentlige data, der er ophavsretslig beskyttet ind i en chatbot.

Svar: Ja, vi ser at flere forlag udvikler deres egne chatbots, som man på lovlig vis kan benytte sig af, og som kan svare på baggrund af forlagenes egne bøger. Eksempler på forlag der egen chatbot er Praxis, Systime, DJØF og Karnov.

Svar: RettighedsAlliancen arbejder med konkret håndhævelse af vores medlemmers rettigheder. Dette indebærer blandt andet, at vi anmelder og nedtager ulovligt delt materiale på internettet. Det kunne fx være brugertilpassede chatbots, der indeholder en studiebog eller andre værker fra vores medlemmer.

Svar: RettighedsAlliancens retningslinjer henvender sig til undervisere, der ønsker at anvende teknologien på en ansvarlig måde, hvor yderligere krænkelser af ophavsrettigheder ikke finder sted. Det er ikke RettighedsAlliancens intention at stille sig mellem teknologi og udvikling, der kan bidrage til undervisningen, hvis dette sker med respekt for ophavsrettigheder. At en model er trænet på ophavsretligt beskyttet materiale, er som udgangspunkt ikke brugerens ansvar, men brugeren kan ifalde ansvar i forhold til det krænkende input og output.

Svar: RettighedsAlliancen har erfaret, at der uploades materiale til chatbots, der stammer fra ulovlige filer. Epinion har netop gennemført en undersøgelse blandt studerende på videregående uddannelser, hvor det fremgår, at 22% af de studerende har oprettet en brugertilpasset chatbot. Data viser endvidere, at 78% af disse, har brugt chatbotten til at få opsummeret eller gengivet dele af en bog.

Svar: Som udgangspunkt har underviseren ophavsret til sin egen feedback og bestemmer derfor selv, hvordan den må anvendes. Hvis feedback indeholder gengivelse af beskyttede værker, vil dette dog ikke være muligt at uploade til en chatbot.

Svar: Hvis man ikke uploader materiale til chatbotten, vil der indledningsvist ikke være sket en ophavsretlig krænkelse. Teorier og ideer er som udgangspunkt ikke beskyttet af ophavsretten, hvorfor brugen af disse heller ikke være en krænkelse. Det er alene den konkrete udformning af et værk, der er beskyttet, hvorfor f.eks. ordret gengivelse af en bog, om en teori, vil være en ophavsretlig krænkelse. Denne sondring er relevant at være opmærksom på.

Svar: RettighedsAlliancen arbejder ikke direkte sammen med Styrelse for IT og Læring. Vi arbejder konkret for beskyttelsen af vores medlemmers rettigheder via politisk arbejde, såsom deltagelse i AI ekspertgruppen, som vores Direktør, Maria Fredenslund er en del af. Det er vigtigt at sondre imellem GDPR og ophavsrettigheder, som er to forskellige retsområder, hvorfor vejledningen umiddelbart ikke berører RettighedsAlliancens kompetenceområde.